​Mit ønske som ung
var først og fremmest at arbejde med mennesker og eftersom jeg var betaget af børns ægthed, spontanitet og impulsivitet, blev jeg pædagog. Jeg erkendte dog hurtigt, at jeg ikke trivedes i uro og støj i mange timer ad gangen…

I slutningen af 1989
mødte jeg spontant hypnotisør Poul Gertz Andersson og vi faldt straks i snak.
Kort efter det første møde, startede jeg som elev hos Poul, hvor jeg dagligt fulgte ham i sit arbejde som hypnoterapeut, hvilket var særdeles berigende og lærerigt, idet han ud over at være en dygtig hypnoterapeut også var scenehypnotisør og et af landets bedste trancemedier. Faktisk var han også tryllekunstner, med små optrædender og ellers privat. Han var en spændende, kærlig og glad person og han elskede at underholde, når lejlighed bød sig.

​