MARTINUS KOSMOLOGI

martinus2_36

​Martinus kosmologi må man betragte som en livsteori til et helt frit studium.

Ingen skal føle sig bundet af andet end sin egen opfattelse. Kosmologien er ikke en ny trosretning. Der er intet medlemskab og ingen ceremonier.

Martinus kosmologi er i fuld overensstemmelse med den fysiske vidensskabs sikre resultater.
​​
Den viser, at der bag verdensreligionernes
tilsyneladende ulogiske indhold findes ​meget større og helt klare intellektuelle perspektiver.

Derfor har Martinus’ hovedværk titlen: “Det tredje testamente”, “Livets Bog”.

Martinus kosmologi giver logisk begrundede svar på livets store spørgsmål. Den påviser at i sit slutfacit er alt i universet og tilværelsen velordnet, logisk og hensigtsmæssigt.

En stærk mental oplevelse gav ham evne til at overskue og forstå universets og tilværelsens evige struktur.

Gennem 60 års intenst arbejde skabte han en kosmologi, som giver et helhedsbillede af både den fysiske og åndelige side af tilværelsen.

Symbolske farveillustrationer underbygger de detaljerede beskrivelser af de universelle livslove.