Klinik Lotus
Jonna Irene Erlandsen
Certificeret hypnoterapeut i Holstebro
Over
30 års
fuldtidspraksis
Stress kan opstå af flere årsager – både hvis du har for travlt med dine gøremål, eller hvis du føler, at du ikke får gjort nok. Frygten for ikke at nå det hele eller ikke at slå til kan over tid føre til stress, som både påvirker krop og sind negativt. Når tankerne konstant kører i højt tempo, kan du føle dig mentalt udbrændt, lidt ligesom et batteri, der mangler opladning. Desuden kan der opstå fysiske gener, da spændte muskler underforsynes med ilt og næringsstoffer, hvilket kan gøre dig utilpas og udmattet.
Når du er stresset, er det svært at finde ro, selv når lejligheden er der. Høj stress forringer både hukommelse og koncentration, hvilket gør det vanskeligere at bevare overblikket. Og når du mister overblikket, forstærkes din stress typisk yderligere. Derimod vil en afslappet tilstand gøre det lettere at overkomme opgaver, fordi koncentrationen og evnen til at prioritere bliver optimeret. Ingen er en blæksprutte med otte arme, så det er vigtigt at kende sine begrænsninger og lære at prioritere realistisk.
Det er ikke kun travle mennesker, der oplever stress. For nogle kan udskydelse af gøremål og en følelse af handlingslammelse også føre til stress. Hvis tingene gentagne gange bliver skubbet til ” i morgen”, kan man miste tilliden til sin egen evne til at handle, hvilket skaber en ond cirkel af stress og utilfredshed.
En enkel og effektiv måde at reducere stress på er daglige gåture – helst alene og gerne i naturen. På dine ture kan du fokusere på de små detaljer omkring dig: Lyt til fuglenes sang, se himlen, måske rør ved de solopvarmede tykke barkede træstammer, mærk vinden, hvis der er nogen. I det hele taget, lad dig facinere af naturens ro og skønhed. At være til stede i øjeblikket hjælper sindet med at finde fred. Samtidigt gavner frisk luft og fysisk aktivitet hjernen, der får tilført mere ilt, så du tænker klarere og får bedre overblik.
Hvis du har svært ved selv at komme til bunds med din stress og søger professionel hjælp, kan hypnose være en effektiv løsning. Med hypnoterapi kan du finde indre ro og lære at bryde de mønstre, der holder dig fanget i en stresset tilstand. Mange oplever en mærkbar bedring allerede efter den første session – selv hvis de er meget stressede. Efterfølgende sessioner bygges gradvist op, med mindre og mindre behov for behandling, efterhånden som stressnivauet falder.
Stress behøver ikke at styre dit liv. Med en kombination af naturens helende kraft og professionel behandling kan du genskabe balance og finde ind til et liv med ro, koncentration og overblik.